Geléleg





Inspiration til aktiviteter



Leg med gelé er en super sjov og kreativ aktivitet, der indbyder til gode snakke, læring og fri leg. Du finder opskriften ved at klikke på linket nedenfor.

Her kan du også se Ida og Astrid på hhv. 4 og 6 år være fuldt fokuserede i deres geléleg.





Det skal du bruge:

7 tsk. geléringspulver

10 spsk. vand

Frugtfarve

Forskellige forme, gerne af silikone, så er de nemme at vende ud.

Tandstikkere Forklæder - frugtfarve er lidt irriterende at få på tøjet


Sådan gør I:

Rør geléringspulver og vand sammen i en skål, der kan tåle mikroovn. Lad det stå og trække 1 min. inden du stiller skålen i mikroovnen i 30 sek. Rør sammen og hæld massen i formene. Du kan nu dryppe frugtfarve i - rør rundt med en tandstik, så det fordeler sig. Sæt formene på køl i 30-60 min., alt efter hvor store formene er.


Mærk efter om de er helt faste, så kan du trykke dem ud af formene. Børnene kan nu øve sig i at skære, I kan tale om farver og former, fordele i kategorier, prikke, bygge eller hvad fantasien ellers byder ind med. Det er også muligt at gemme små ting i geléen. Når legen slutter kan I komme det hele i en skål og smelte det til en ny masse, og der vil være til endnu en omgang.