Monsterjagt





Inspiration til aktiviteter



En sjov og god måde at udforske både børn og voksnes fantasi på er ved at lave en monsterjagt sammen.

Det er super sjovt, der er plads til at være lidt vild og så er det ikke så svært at lave.





Så skal fantasien slippes løs. Astrid og Ida skal på monsterjagt sin fritid. Alderen er sat til 3-9 år, men det afhænger meget af det enkelte barn. Det kan udvides til det lidt større barn, ved evt. at skyde med bue og pil, og så sørge for en længere afstand til skydeskiven. Det er som sagt kun fantasien som sætter grænser.


Det skal du bruge:

A3 papir , Tuscher , Papkasser eller andet man kan sætte monstrene op på Tape, Pinde Snittekniv



Sådan gør du:

Start med at tegne nogle store monstre, tegn så mange I har lyst til. Giv dem evt. point, så kan I have en intern familiedyst om hvem, der får “nedlagt” flest monstre. Nu skal I have fat i pinde og snittekniv, her er det godt med lidt hjælp fra mor eller far. Snit nogle gode spidse jagtspyd. Tape jeres monstre op på papkasserne. Tegningerne skal sidde stramt. Placer monstrene rundt i haven og I kan nu gå på jagt. Lad den bedste monsterjæger vinde.


Tip: Skal det være lidt mere dramatisk, kan I male lidt rød maling på spyddet, så kommer der “ægte” monsterblod, når I rammer plet. I kan også udvide og lavet spyddet om til pil og bue - kræver lidt mere snilde, men børnene vil elske det.